Udvalg og fora om informationssikkerhed
Digitaliseringsstyrelsen driver forskellige fora, der skal fremme den nationale koordination af sikkerhed på tværs af offentlige parter, staten og private aktører.
Det fælles omdrejningspunkt for de forskellige mødefora er at lære af hinandens erfaringer, sparre om sikkerhedsløsninger og samtidig koordinere sikkerhedsaktiviteter inden for it-teknologi og informationssikkerhed.
Repræsentanter fra blandt andet it-branchen, myndigheder, regioner, kommuner og staten deltager i de forskellige mødefora for at udveksle gode erfaringer fra afprøvede sikkerhedsløsninger, drøfte det aktuelle trusselsbillede, håndtering af data og praktisk styring af sikkerhed.
Samarbejdet på tværs af offentlige myndigheder og private aktører skal hjælpe til at professionalisere sikkerhedsindsatsen og understøtte den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor, samt sikre at Danmark er bedre rustet til at imødegå trusler fra internettet.
I undermenuerne til denne side findes beskrivelser af disse råd, udvalg og fora samt kontaktoplysninger, såfremt man ønsker medlemskab.