Rapport for brugerrejsen "Blive forælder"

Hent og læs rapporten for brugerrejsen.

Som kommende eller nybagt forælder er der mange aftaler og gøremål, der går på tværs af det offentlige. Derfor er der udviklet en guide på borger.dk med udgangspunkt i en analyse af brugerrejsen. Borgere, interesseorganisationer og centrale myndigheder er inddraget i arbejdet.

Guiden blev lanceret juni 2021.

Rapport

Hent rapport: Blive forælder

September 2021

Resumé

Denne rapport indeholder en gennemgang af formål, proces og leverancer for brugerrejsen ”Blive forælder”.

Formålet med projektet ”Blive forælder” er at skabe overblik over og sammenhæng i kommende forældres brugerrejse, når den går på tværs af offentlige myndigheder og selvbetjeningsløsninger. Målet er, at borgere, der skal til at være forældre, skal hjælpes bedre gennem brugerrejsen, fra de står med en positiv graviditetstest, og indtil barnet er et år.

Projektet afgrænser sig derfor fra perioden før graviditeten og beskæftiger sig ikke med forløb relateret til fertilitetsbehandling og adoption. Tiden efter barnets første leveår er også uden for scope.

Analysen af brugerrejsen er blevet til på baggrund af borger- og ekspertinterviews. Relevante myndigheder har indgået i arbejdet.

Analysen har vist, at brugerrejsen typisk indeholder 3 faser:

  1. Graviditet (lægebesøg, scanninger, jordmoderbesøg, planlægning af barsel) 
  2. Fødsel

  3. På vej mod en ny hverdag (registrering af forældreskab, start af barsel, sundhedsplejerskebesøg, start i institution, barslen afsluttes)

Interviews med borgere om, hvad der har været udfordrende i brugerrejsen, har vist:

  • Forældre oplever uklarhed om og forskelle i den offentlige service
  • Forældre oplever uligheder i det offentliges kommunikation
  • Forældre føler sig overladt til sig selv i sektorovergange
  • Forældre oplever, at komplekse regler forhindrer planlægning af barsel

Projektets hovedleverance er en guide på borger.dk, som kan findes her:

www.borger.dk/bliveforælder

Guiden er blevet brugertestet på 8 borgere, der tidligere har været gennem brugerrejsen, og er tilrettet derefter.

 

Indsigter på tværs af brugerrejser

Vi har set på tværs af arbejdet med brugerrejserne og samlet designprincipper, fokuspunkter og barrierer.

Læs mere om de tværgående indsigter