Sikkerhed og privatliv på arbejdspladsen – et dilemma?

Arbejdsgiver pålægger medarbejderne at anvende softwareløsninger for at drive sin forretning effektivt og sikkert. Noget af denne software løfter legitime sikkerhedsmæssige behov – fx logning af medarbejdernes arbejdstid og deres adgang til virksomhedens datasystemer og net-tjenester mv. Samme software kan imidlertid give mulighed for at overvåge medarbejdernes effektivitet, og deres mulige private og kollegiale aktiviteter i højere grad, end det er sagligt og nødvendigt. En del software giver endog tredjepartsleverandører mulighed for skjult overvågning uden, at hverken arbejdsgiver eller -tager er vidende herom.

Hovedspørgsmålene er, hvad må man som arbejdsgiver, og repræsenterer digitaliseringen en glidebane i forhold til privatlivs- og rettighedsbalancen mellem arbejdsgiver og arbejdstager?

Sessionen sætter fokus på oplysning om og problematikker i forbindelse med overvågning på arbejdspladsen. På den ene side arbejdsgivers berettigede overvågning af medarbejderen for at leve op til krav om dataansvar og sikkerhed. På den anden side hensynet til medarbejderne og det private rum, som de også bør have på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver har i et vist omfang ret og pligt til at sikre, at arbejdstager udfører sit arbejde, herunder om databehandlingen er korrekt samt fx medarbejdernes adgang til fortrolig information. Disse krav følger af ledelsesretten, men kan også komme fra arbejdsgivers dataansvar (GDPR) eller forpligtigelse til at sikre de rette sikkerhedsmæssige foranstaltninger (jf. fx cybersikkerhedskravene i NIS2-direktivet som træder i kraft 2024).

Panelet:

Mette er CEO i C-cure ApS, og har siden 1991 arbejdet med- og rådgiver virksomheder indenfor- Cybersecurity, Awareness, Governance og Compliance.
Hun har siddet i DI Digitals Sikkerhedsudvalg i mere end 15 år og debatterer gerne cybersecurity i digitaliserings processer både fra borgernes og virksomhedernes perspektiv,såvel som fra en samfundsvinkel.

Anja Møller Pedersen 

Anja er ph.d. og postdoc på Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder. Hendes forskning vedrører privatliv og databeskyttelse særligt i relation til forskellige former for overvågning. Anja er uddannet jurist og har tidligere arbejdet som advokat og som rådgiver på Institut for Menneskerettigheder.

Michael er en førende specialist inden for persondataret med mere end 20 års erfaring. Han har opbygget et markedsledende persondatateam hos Plesner og rådgiver både danske og multinationale virksomheder. Hans ekspertise omfatter myndighedssager, produktudvikling, risikovurderinger, datasikkerhed, internationale dataoverførsler og krisehåndtering. Han er eftertragtet for sin rådgivning inden for GDPR og har skabt innovative uddannelsesinitiativer og digitale vidensplatforme inden for området. Derudover har han omfattende viden om datadrevet markedsføring og de juridiske aspekter af nye teknologier.

Sussi Skovgaard-Holm er personalejuridisk chef og advokat i Dansk Industri. Sussi har gennem mange år arbejdet med både ansættelsesret og databeskyttelse og har særligt haft fokus på krydsfeltet mellem disse to regelgrundlag.