Undervisningsmateriale

""

Digital Ung er et dialogbaseret undervisningsmateriale, som understøtter elevernes medborgerskab. Materialet er udarbejdet til folkeskolens ældste klasser og kan benyttes af lærere, pædagoger og andre med tilknytning til unge.

Et dialogbaseret undervisningsmateriale

Digital Ung er et dialogbaseret undervisningsmateriale, som understøtter elevernes medborgerskab og sætter fokus på nye relevante emner som internettets forretningsmodeller, dataetik og det digitale offentlige Danmark.

Materialet er udarbejdet til folkeskolens ældste klasser og kan benyttes af lærere, pædagoger, ressourcepersoner, mentorer og andre med tilknytning til unge.

Forløb i 2 moduler

Undervisningsforløbet består af 2 moduler, som hver har 3 materialedele. 

De 2 moduler er:

  • Digitalt Samfund
  • Digital Hverdag

Hvert modul består af 3 dele:

  • Drejebog
  • Dialogpapir
  • Præsentation

Sådan bruger du materialerne

Alle 3 materialedele hænger sammen og skaber overblik over, hvad der nu skal undervises i og snakkes om.

Drejebogen giver det store overblik over modulets temaer og fordeling af tid. Dialogpapiret guider underviseren i dialogen med eleverne gennem forslag til spørgsmål og aktuelle eksempler. PowerPoint-præsentationen understøtter dialogen og indeholder det nødvendige videomateriale.

Fokus på dialogbaseret tilgang

Materialet skal ses som en guideline. Den dialogbaserede tilgang er vigtigere end at følge manualen. Nogle gange kan snakken i klassen tage en ny drejning, da nye spørgsmål eller problemstillinger kan presse på. Det er elevernes egen virkelighed, der kommer i første række.

Se materialet præsenteret på 2 minutter

 

Hent undervisningsmateriale til de 2 moduler