Hvem har ansvaret Digital etik og sikkerhed i en verden i forandring. Dansk IGF23. I samarbejde med Dansk industri Digital, Punktum.dk, IT Branchen, FN forbundet, A2012, Rettighedsalliancen, Råd for digital sikkerhed, Digital Lead, Dansk Erhverv, og Institut for menneskerettigheder.

Dansk Internet Governance Forum

Kom og deltag i debatten om vores digital fremtid - både de muligheder og udfordringer, der følger med.

Programmet for Dansk IGF23 er:


Internettet og datadeling – når reguleringen konflikter

Udviklingen af kriminalitet på Internettet stiller nye krav til balancen mellem at beskytte borgernes privatliv og samtidig sikre adgang til data, der gør det muligt at opklare eller forhindre kriminalitet.

Sessionen vil give eksempler på problemstillingen og diskutere om hensynet til beskyttelsen af privatliv og data er proportionalt afvejet over for hensynet til beskyttelse af internettets brugere og bekæmpelse af kriminalitet på nettet.

Læs mere om sessionen her.


Dataetik og forklarbar AI i praksis - hvordan tackler vi udfordringerne og skaber værdi for virksomhed og samfund?

Sessionen tydeliggøre hvordan man kan arbejde med dataetik i praksis, hvilken værdi det kan skabe, og hvorfor dataetik er relevant – og en tilgang, der bygger ”ovenpå” GDPR.

Det handler om processer og kultur, om gennemsigtighed og ansvarlighed over for forbrugere og medarbejdere, om at styrke sin forretnings konkurrencedygtighed – og ikke mindst om tillid til digitale løsninger.

Læs mere om sessionen her.


 


Sikkerhed og privatliv på arbejdspladsen – et dilemma?

Sessionen sætter fokus på oplysning om og problematikker i forbindelse med overvågning på arbejdspladsen. På den ene side arbejdsgivers berettigede overvågning af medarbejderen for at leve op til krav om dataansvar og sikkerhed. På den anden side hensynet til medarbejderne og det private rum, som de også bør have på arbejdspladsen. 

Læs mere om sessionen her.


Offentlige indkøb af digitale løsninger – dilemmaer og muligheder

Den offentlige sektor er Danmarks største indkøber af varer og tjenesteydelser. Der købes årligt ind for ca. 380 mia. kroner. I de senere år har vi set en øget digitalisering af offentlige tjenesteydelser- fra digitale trafiksystemer på landevejene, til teknologiske løsninger i folkeskoler og på hospitaler. Disse løsninger skaber mange muligheder og imødekommer mange behov, de er dog ikke uden menneskeretlige udfordringer – For hvordan sikre man sig at individers rettigheder respekteres i processen, både når det gælder f.eks. deres data samt deres adgang til disse essentielle ressourcer?

Læs mere om sessionen her.


 

Programmet kan undergå ændringer.