Derfor er jeg it-frivillig

Her kan du møde andre it-frivillige og høre mere om, hvad de hjælper med, og hvad der motiverer dem til at hjælpe.

Hvad vil det sige at være it-frivillig?

Der er mange forskellige måder at være it-frivillig på – fx på biblioteker, it-caféer eller lokalafdelinger i civilsamfundsorganisationer. Her på siden kan du få indblik i, hvem andre it-frivillige er og måske få inspiration til, hvordan du selv kan hjælpe som it-frivillig.

Hør Bente og Jan fortælle mere om at være it-frivillig i videoen her.

Bente, it-frivillig

Kvindelig it-frivillig

Bente har været it-frivillig i mere end syv år og sætter både pris på muligheden for at hjælpe andre, og være en del af et særligt fællesskab.

Jeg synes det er dejligt, at kunne bruge noget af min pensionisttid på at hjælpe andre, hvis jeg kan det.

Man kan sige min generation blev tvunget til en masse i forbindelse med arbejdet, hvor dem der er 10 år ældre, de har ikke det samme med i bagagen, derfor skal de lære forfra. Og der er rigtig mange, der gerne vil, men som er højt oppe i 80’erne.

I starten var det mere basale ting, hvor vi hjalp med mail, mapper, hjemmesider, bestille togbilletter og sådan nogle lidt mere almindelige ting. Efterhånden blev det lidt mere avanceret. Nogle gange kommer der også nogle med ting fra skattevæsenet eller banken, og der har vi nogle klare regler på grund af det juridiske, hvad vi må og ikke må hjælpe med.

Det værste er, hvis der er en enkelt eller to vi ikke kan hjælpe, så bliver vi kede af det. Men iblandt os frivillige kan vi også nogle forskellige ting.

Den gruppe vi er på otte frivillige, vi har det sjovt og hyggeligt sammen. Nu skal vi også have en julefrokost sammen snart. Det er også nogle gange en slags hjælp til selvhjælp, at vi hygger, os frivillige.

Jan, it-frivillig

Billede af mandlig it-frivillig

Jan har været it-frivillig i nogle år, men har i over 12 år arbejdet med undervisning af ældre på frivillig basis. For Jan er fællesskabet og den store kontakt et vigtigt drive i det at være frivillig.

Jeg synes selv, jeg har en meget stor viden, og den viden den bruger jeg, fordi jeg også arbejder med it i mit arbejde. Jeg arbejder stadigvæk med it, selvom jeg er over 70 år gammel.

Det er sådan set mange forskellige mennesker. Der er en del unge mennesker, synes jeg, som ikke har et netværk, hvor de kan spørge om hjælp. Men ellers så er det mest ældre mennesker,

I begyndelsen, for nogle år tilbage, var det kun stationære computere, man kunne fortælle om, så de kunne tage beskeden med hjem. Så kom de bærbare computere. Og i dag er det jo tablets og mobiltelefoner, især mobiltelefoner. 

At det nogle gange er meget svært, men jeg tænker også, det er nogle mennesker, som har behov for noget hjælp, og så betyder det noget, at vi kan sætte os ind i deres situation.

Vi har meget kontakt, og et fællesskab hvor vi holder nogle jule- og sommer arrangementer, og når vi er så færdige her, så dulmer vi nerverne med en øl ovre på caféen. Det giver et rigtig godt fællesskab, hvor vi får snakket om en masse ting.

"En ting, jeg ofte tænker på, når jeg cykler herover, er, hvordan griber man lige de forskellige problemer an, men når man først står i det, og der hverken er hoved eller hale i det, så finder vi ud af det."

Jan, it-frivillig

"Jeg har været gymnasielærer og efteruddannelseskonsulent, indtil jeg blev pensionist. Så fik jeg lyst til at bruge noget af min tid på at hjælpe andre, hvis jeg kunne det."

Bente, it-frivillig