Bente, it-frivillig

Bente har været it-frivillig i syv år og sætter både pris på muligheden for at hjælpe andre, og være en del af et særligt fællesskab.

Hvorfor er du it-frivillig?

Jeg synes det er dejligt, at kunne bruge noget af min pensionisttid på at hjælpe andre, hvis jeg kan det.

Hvem hjælper du?

Man kan sige min generation blev tvunget til en masse i forbindelse med arbejdet, hvor dem der er 10 år ældre, de har ikke det samme med i bagagen, derfor skal de lære forfra. Og der er rigtig mange, der gerne vil, men som er højt oppe i 80’erne.

Hvad hjælper du med?

I starten var det mere basale ting, hvor vi hjalp med mail, mapper, hjemmesider, bestille togbilletter og sådan nogle lidt mere almindelige ting. Efterhånden blev det lidt mere avanceret. Nogle gange kommer der også nogle med ting fra skat-tevæsenet eller banken, og der har vi nogle klare regler på grund af det juridiske, hvad vi må og ikke må hjælpe med.

Hvad forbinder du især med at være it-frivillig?

Det værste er, hvis der er en enkelt eller to vi ikke kan hjælpe, så bliver vi kede af det. Men iblandt os frivillige kan vi også nogle forskellige ting,

Hvordan er sammenholdet i it-caféen?

Den gruppe vi er på otte frivillige, vi har det sjovt og hyggeligt sammen. Nu skal vi også have en julefrokost sammen snart. Det er også nogle gange en slags hjælp til selvhjælp, at vi hygger, os frivillige.