Strategi og forretningsudvikling

Denne side er en gennemgang af kompetenceområdet Strategi og forretningsudvikling

""

Strategi og forretningsudvikling

For at følge med de hastige forandringer, som den teknologiske udvikling bringer, skal de statslige myndigheder evne at koble deres forretningsstrategi til deres it- og digitaliseringsstrategi, kunne se de muligheder, som ny teknologi fører med sig, og forstå, hvordan den kan være med til at forbedre løsning af kerneopgaven. Effektiv digitalisering kræver i dag desuden, at myndighederne forstår samspillet mellem lovgivning og teknologi.

Strategiformulering beskriver kompetencerne til at kunne formulere sammenhængende strategier relateret til it og digitalisering, samt at være i stand til at fastlægge de økonomiske konsekvenser og potentialer, der følger af den valgte strategiske retning.

1. Formulere strategier og handlingsplaner

Der er et behov for sammenhængende strategier relateret til it og digitalisering, der tænker hele myndigheden ind og går på tværs af kompetencer, funktioner og afdelinger. Det kræver kompetencerne til at kunne: 

  • Formulere og kommunikere strategier, herunder opstille klare forretningsmæssige mål og ambitioner
  • Forudsige de organisatoriske konsekvenser, herunder kunne forstå de arbejdsgange, ansvarsområder og ressourcetræk, som den digitale strategi påvirker
  • Formulere og vurdere sourcing-strategier i forbindelse med anskaffelser
  • Forholde sig til interne og eksterne interesser og fokusområder, der driver digitalisering og kompetencer til at påvirke dagsordenen.

2. Fastlægge økonomiske konsekvenser og potentialer

Der er behov for at kunne fastlægge og vurdere de økonomiske konsekvenser og potentialer som følge af den valgte strategiske retning. Det kræver kompetencerne til at kunne:  

  • Identificere centrale omkostnings- og potentiale-drivere
  • Opbygge økonomiske modeller
  • Simulere økonomiske konsekvenser og potentialer, der afspejler ændringer i kerneopgaver, arbejdsprocesser og ressourcetræk.

Lovgivning og teknologi er tæt sammenflettet i statens arbejde med digitalisering. Udvikling af staten gennem teknologi kræver derfor kompetencerne til at kunne forenkle eksisterende love og regler samt formulere nye i et digitaliseringsklart format. Derudover kræver det kendskab til nye og eksisterende teknologier samt fællesoffentlige it-løsninger.

3. Sikre kobling mellem lovgivning og digitalisering

Digitaliseringen stiller krav om, at eksisterende og ny lovgivning er formuleret enkelt og så vidt muligt efter objektive kriterier, så den er let at forstå for borgere og virksomheder og kan understøttes digitalt. Dette stiller krav til statens medarbejdere om at kunne:

  • Forenkle eksisterende samt formulere nye love og regler i et digitaliseringsklart format, der blandt andet muliggør automatiseret sagsbehandling
  • Vurdere, om lovgivning relateret til it og digitalisering er i overensstemmelse med forvaltningsloven og GDPR
  • Vurdere, om lovudkast er digitaliseringsklar samt vurdere konsekvenserne ved implementering
  • Vurdere og forklare de retlige, økonomiske og administrative konsekvenser og udfordringer ved ny digital lovgivning.

4. Kende til muligheder i nye og eksisterende teknologier

Udbredelsen af teknologier i statens opgaveløsning er afgørende for at sikre udvikling. Dette stiller krav til medarbejderne om, at de skal:

  • Have kendskab til og forståelse af anvendelsen af teknologier som fx kunstig intelligens, robotautomatisering, cloud og blockchain
  • Kunne sortere kritisk i nye teknologier og generelt vurdere relevansen af disse i en statslig kontekst
  • Forstå effekten af digitaliseringen på brugernes oplevelse og de dertil knyttede etiske problemstillinger.

5. Kende de fællesoffentlige it-løsninger og den fælles offentlige arkitektur

Digitaliseringen kræver grundlæggende viden om de fællesoffentlige it-løsninger og den fællesoffentlige arkitektur, så der kan udvikles en fælles forståelse og et fælles sprog.
Derfor er der behov for at:

  • Kunne forstå de fællesoffentlige it-løsninger, herunder fælles løsninger som eksempelvis digital post, NemID, NemKonto og borger.dk
  • Kende til it-arkitektur på et niveau, der gør en i stand til at forstå og vurdere de strategiske implikationer af arkitektoniske valg og derved kunne stille de rette spørgsmål, der bidrager til en sikker og effektiv implementering og drift
  • Kunne forstå de muligheder og begrænsninger, som er defineret af it-arkitekturen
  • Kunne forstå sammenhæng i og samspil mellem it-løsninger.

Dette område beskriver kompetencerne til at kunne afdække potentialer og behov ved at involvere interessenter og brugere, til at kende til katalysatorer og digitale muligheder i opgaveløsningen, til at samtænke it og forretning – og til at kunne udfolde denne viden i praksis ved at kunne kortlægge og optimere processer.

6. Involvere brugere og interessenter ved løbende at afdække og teste behov

For at videreudvikle og skabe innovative digitale løsninger er der behov for et bredt samarbejde på tværs af fagområder og kompetencer til at indtænke og inddrage slutbrugeren i udviklingen af eksisterende og nye løsninger. Dette stiller krav om kompetencer til at kunne:

  • Forstå borgere og virksomheder, deres hensyn og behov
  • Indgå i samskabelsesprocesser med andre fagområder, eksterne leverandører, borgere og andre relevante aktører i udviklingen og implementeringen af nye brugerorienterede praksisser og løsninger
  • Undersøge en udfordring eller et behov ud fra flere forskellige perspektiver
  • Kvalificere løsningsforslag gennem kontinuerlig inddragelse af brugere og andre relevante interessenter for derved bedre at kunne vurdere løsningernes potentiale
  • Forstå samspillet mellem digitalisering og brugere, borgere og virksomheder.

7. Fastlægge kerneopgavens digitale potentiale

Udvikling gennem digitalisering stiller krav om, at medarbejdere og ledere kan fastlægge kerneopgavernes digitale potentiale og katalysatorer, og er i stand til at identificere muligheder for både videreudvikling og effektivisering såvel som mere fundamentale transformationer af forretningen. Dette stiller krav til medarbejderne om, at de skal:

  • Have forståelse af anvendelsen af eksisterende og nye teknologier som eksempelvis kunstig intelligens, robotautomatisering, cloud og blockchain samt kunne vurdere, hvilke teknologier der vil være relevante for udvikling og optimering af myndighedens opgaver
  • Kunne vurdere gevinster og barrierer i forhold til at tage nye teknologier i brug i forbindelse med myndighedens opgaver og processer.

8. Kortlægge og modellere forretningsprocesser

For at opnå det fulde potentiale ved digital forretningsudvikling kræves der systematiske overvejelser om hensigtsmæssigheden i de eksisterende processers indretning, så man undgår, at der sættes strøm til uhensigtsmæssige måder at arbejde på. Dette forudsætter en evne til at kunne:

  • Kortlægge og optegne eksisterende forretningsprocesser
  • Videreudvikle eller fundamentalt transformere forretningsprocesserne som led i implementeringen af digitale arbejdsgange.

9. Samtænke forretning og it

De udflydende grænser mellem it og forretning stiller krav om, at it og digitalisering bliver en integreret del af løsningen af kerneopgaven og systematisk tænkes ind i forretningsudviklingen. Dette kræver, at:

  • Forretningen er i stand til at sætte sin domæneviden i spil i udviklingen af nye løsninger
  • It-organisationen er i stand til at forstå forretningen og dens behov såvel som de betingelser, som forretningen opererer under.