Et fælles kompetenceløft

Bestil et internt kursus

Alle kurser og masterclasses på Statens Digitaliseringsakademi tilbydes også som interne kurser

Med baggrund i vores viden og erfaring med udvikling af digitale kompetencer i staten, kan vi hjælpe jer med at tilpasse et kursus, som matcher netop jeres behov. Det gør det muligt for jer at løfte medarbejdere og lederes digitale kompetencer i fællesskab.

Et strategisk redskab

Interne kurser giver jer mulighed for at kompetenceudvikle et helt team, en hel ledergruppe eller forskellige teams og afdelinger på tværs af organisationen. I kan f.eks. bruge interne kurser til at onboarde nye medarbejdere eller til at skabe fælles mål og retning i nye projekter og organisatoriske forandringer.

Når I er på kursus sammen, skaber I bedre vilkår for at omsætte det I har lært i jeres hverdag. Interne kurser er derfor en god idé, hvis I ønsker:

  • at kompetenceudvikle flere medarbejdere på samme tid
  • at skabe et fælles sprog, viden og metoder i organisationen
  • at styrke samarbejdet og sikre et fortroligt rum til udvikling

Se overblik over vores kurser og masterclasses

Læs vores gode råd til afholdelse af interne kurser

Hvis I vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at tilpasse et kursus til jeres behov, så kontakt os på .

Proces for interne kurser

1. Kontakt Statens Digitaliseringsakademi
Du kan kontakte akademiet på omkring det kursus, du gerne vil bestille til intern afholdelse i din myndighed.

2. Indledende samtale om jeres behov
En medarbejder fra Statens Digitaliseringsakademi kontakter dig for at høre mere omkring de behov, som I har. Du får også mulighed for at få besvaret de spørgsmål, som du har omkring vores kurser mv.

3. Møde med vores underviser om tilpasning af kurset
Vi sætter et møde op med vores underviser, hvor du har mulighed for at tilpasse kurset eller masterclassen, som du ønsker at bestille til din myndighed.

4. Dato fastlægges
Sammen med underviseren finder I en dato til at afholde kurset.

5. Kurset afholdes
Det er både muligt at afholde kurset internt i jeres egne lokaler, ligesom akademiet kan være behjælpelige med at bestille konferencelokaler på SKI.