Digitaliseringsakademiet nedlægges

Digitaliseringsakademiet nedlægges ved udgangen af 2024. Det betyder, at der fra 1.1.2025 ikke vil blive afholdt kurser. Kalenderfastsatte kurser i 2024 eller kurser, som en myndighed har fået tilbud på, afholdes fortsat.

Introduktion til digital arkitektur

""

Ekspertoplæg om digital arkitektur i staten

Digital arkitektur i staten v/ PWC

Dette ekspertoplæg giver en indflyvning til, hvordan digital arkitektur sættes i spil i it- og digitaliseringsprojekter i staten. Ekspertoplægget vil på introducerende niveau behandle begreber og emner, der tilsammen giver grundlag for at etablere et fælles sprog om digital arkitektur, herunder en forståelse for at digital arkitektur spænder bredt lige fra myndighedens strategier, opgavevaretagelse, behandling af informationer, it-sikkerhed, jura og teknologi.

Vi har sikkert alle hørt om kuldsejlede digitaliseringsinitiativer og it-projekter i både offentlig og privat regi. It-projekterne begynder alle med de bedste hensigter, men undervejs taber de kuldsejlede projekter gradvist både fodfæste og overblik i kampens hede. Der er mange årsager til at digitalisering fejler, men et væsentligt element for et succesfuldt digitaliseringsinitiativ, er at fundamentet for it-løsningerne er opbygget solidt. Det er det digital arkitektur drejer sig om.

Oplægget er velegnet som indlæg på temadage om digitalisering, kontor- og afdelingsseminarer, ledelsesseminarer og lignende.

Der vil igennem en indledende dialog være mulighed for mindre tilpasninger, så oplægget målrettes netop jeres organisation.

Målgruppe

Målgruppen for dette ekspertoplæg er generalister i statslige myndigheder, der ikke i forvejen har hverken kendskab til eller erfaring med digital arkitektur.

Oplægsholder

En ekspert fra PWC

Varighed

Ekspertoplægget har en varighed på 1½ time,