Reglerne vedrørende sporingsteknologier for tjenesteudbydere

Hvis du er udbyder en tjeneste, er du forpligtet til at overholde reglerne vedrørende sporingsteknologier. Her kan du læse om lovgivningen og se, hvad du kan gøre for at din tjeneste overholder reglerne.

Hvem er omfattet af reglerne vedrørende sporingsteknologier?

Alle danske tjeneste såsom hjemmesider og apps er omfattet af reglerne vedrørende sporingsteknologier.

Hvis du bruger sporingsteknologier på f.eks. din hjemmeside, skal du informere brugerne om det og indhente samtykke til at sætte dem. Der er dog enkelte undtagelser, såsom sporingsteknologier som bliver brugt til teknisk nødvendige funktioner.

Som udgangspunkt er alle danske hjemmesideejere omfattet af reglerne vedrørende sporingsteknologier.

Der er dog visse tilfælde, som kan betyde, at man er undtaget.

Praktiske eksempler til at overholde reglerne vedrørende sporingsteknologier

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan formulere dig i praksis, kan du her finde nogle konkrete eksempler, der viser, hvad du kan skrive, når du skal informere om sporingsteknologier, indhente samtykke og brugen af sporingsteknologier til fx webstatistik, i kommentarmodulerer og plugins.

En ejer af en hjemmeside ønsker at lave en analyse af, hvordan hjemmesidens brugere benytter siden. Det sker for at kunne forbedre brugeroplevelsen. Til det formål ønsker indehaveren af hjemmesiden at lagre cookies i brugernes udstyr - pc, tablet, smartphone eller lignende.

Denne brug af cookies er omfattet af bekendtgørelsens krav. Det betyder, at brugeren skal have information om, at der bliver anvendt cookies, hvad formålet er og give samtykke til, at det sker.

Et større nyhedsmedie ønsker på deres hjemmeside at give brugerne mulighed for at kommentere indholdet. Nyhedsmediet kontakter udbyderen af et kommentarmodul, der kan indlejres på hjemmesider. De aftaler, at modulet bliver indlejret nederst på alle nyhedsmediets sider.
Udbyderen af kommentarmodulet vil gerne sætte cookies i brugernes terminaludstyr, når brugerne tilgår en side, for at kunne følge med i hvor meget modulet bliver brugt. Nyhedsmediet og udbyderen aftaler, at sidstnævnte sørger for, at cookiereglerne efterleves, ved at give information til og få samtykke fra brugerne til disse cookies.

Nyhedsmediet er dog ansvarlig for, at udbyderen rent faktisk opfylder reglerne. Og for, at der ikke sker en uretmæssig lagring i brugernes terminaludstyr, når brugere tilgår nyhedsmediets hjemmeside. Det gælder uanset hvilken aftale nyhedsmediet har indgået med udbyderen af kommentarmodulet.

Udbyderen af en webshop etableret i Danmark ønsker at indlejre et plug-in, som et udenlandsk socialt medie udbyder. Det ønskede plug-in giver brugeren mulighed for at udtrykke sin holdning om webshoppen. Når brugeren tilgår en side i webshoppen med det omtalte plug-in, lagrer det cookies i brugerens terminaludstyr.

Selv om det sociale medie er etableret i et andet land, skal denne lagring af cookies overholde de danske regler. Det skyldes, at brugen af cookies finder sted gennem webshoppens tjeneste, der er etableret i Danmark.
Brugerne skal derfor informeres om og give samtykke til brugen af cookies.

Brugen af sporingsteknologier er meget udbredt og kan have en lang række formål. Fx:

  • at optimere brugerens oplevelse af sitet
  • at optimere design på en hjemmeside- at generere webstatistik
  • at målrette markedsføring til brugere.

Når brugerne informeres om sporingsteknologier på et site, skal informationen omhandle, hvorfor hjemmesiden bruger sporingteknologier. Hvad er formålet. Derimod er det ikke nødvendigt at informere om, at der fx bliver brugt fire sporingsteknologier til at optimere designet, to cookies til at håndtere annoncer og en syvende sporingsteknologi til at skabe webstatistik. Det vil være tilstrækkeligt at informere om de tre forskellige formål.

En tjeneste på nettet, der tilbyder en række værktøjer til sine brugere, ønsker at anvende cookies til at registrere, hvilke annoncer brugerne klikker på. På den måde kan annoncering blive mere målrettet den enkelte bruger. Tjenesten er forpligtet til at give brugerne fyldestgørende information om denne brug af cookies og indhente samtykke.

Tjenesten vælger, at brugerne bedst kan udtrykke deres vilje ved at forholde sig til en lille boks, der indsættes i forbindelse med tjenestens annoncer. Af den lille boks fremgår det, at brugere ved at acceptere cookies har mulighed for at få mere målrettede annoncer.

Boksen indeholder desuden en særskilt adgang til at få mere information om brugen af cookies.

Hvis brugere vælger at acceptere cookies ved fx at klikke "Ja tak" i boksen, ændres boksen, så den alene indeholder adgangen til at få mere information om brugen af cookies.

Undtagelser fra reglerne vedrørende sporingsteknologier:

Hvis brugen af sporingsteknologier og lagring af data på brugerens pc, tablet, smartphone eller lignende er en teknisk forudsætning for at kunne gennemføre en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om, vil sådanne cookies typisk være undtaget for reglerne.

Det kan fx være ydelser som:

  • opkobling til internettet
  • betalingsgateways
  • bookingsystemer
  • webformularer
  • elektroniske indkøbskurve på webshops

Ejeren af en tjenesten kan aftale med en 3. part - fx en leverandør af hjemmesidestatistik - at denne skal stå for den praktiske håndtering af sporingsteknologireglerne. Det vil sige informere brugerne og indhente det nødvendige samtykke. Det er dog i sidste ende altid ejeren af en tjenesten, der er ansvarlig for, at reglerne vedrørende sporingsteknologier overholdes på tjenesten.