MeMo er det meddelelsesformat, som benyttes til at sende og modtage Digital Post.
MeMo understøtter intelligent og automatiseret håndtering af selvbærende meddelelser, som ikke har afhængigheder til infrastrukturen. Modsat de gamle DP/DP2-formater er MeMo-meddelelser færdigpakket i det øjeblik, de sendes.
Denne uafhængighed til transportkanalen er blandt andet med til at fremtidssikre formatet i fremtidige udbud.
Organisationer har forskellige ønsker og behov i forhold til Digital Post. MeMo-meddelelser kan beriges med data om meddelelserne (metadata) og strukturerede data. Disse data understøtter en hurtigere og mere sikker håndtering af meddelelser, herunder indhold med data og adressering til korrekt sagsbehandler eller afdeling.
Læs mere om MeMo i ’Opgavepakke 2: Potentiale og opmærkning med MeMo’.
Find vejledninger, eksempler og ressourcer til implementering på digitalisér.dk.
Har du spørgsmål til Digital Post, er du velkommen til at kontakte supporten.