Fejl og målgrupper

I den bekendtgjorte standard, EN 301 549, findes en oversigt over funktionelle ydeevnebeskrivelser, som er de brugsscenarier, det pågældende websted eller mobilapplikation skal dække for at være tilgængeligt. Brugsscenarierne skal sikre, at følgende brugere kan anvende webstedet eller mobilapplikationen:

• Brugere uden syn
• Brugere med nedsat syn
• Brugere uden farveopfattelse
• Brugere uden hørelse
• Brugere uden eller med nedsat taleevne
• Brugere med nedsat bevægelighed eller styrke
• Brugere med nedsat rækkevidde
• Brugere med behov for at minimere udløsning af anfald som følge af lysfølsomhed
• Brugere med nedsat kognition

Læs mere om EN 301 549

Læs mere om sammenhængen mellem standarden og de funktionelle ydeevnebeskrivelser [engelsk]

Hyppigste fejl i forenklede monitoreringer af websteder

Blandt de 174 forenklede monitoreringer af websteder fejler følgende tre succeskriterier hyppigst:

• Succeskriterium 4.1.2 ”Navn, rolle, værdi”, som har til formål at gøre det muligt at anvende hjælpemiddelteknologier, herunder skærmlæsersoftware
• Succeskriterium 1.4.3 "Kontrast (minimum), som har til formål at sikre, at farvekontrasten er så høj, at forskellige elementer kan adskilles visuelt
• Succeskriterium 4.1.1 ”Parsing”, som har til formål at sikre, at koden på et websted er skrevet rigtigt, så webstedet kan læses op af en skærmlæser, og links kan adskilles.

Disse fejl påvirker særligt brugere uden eller med nedsat syn. Dertil kan fejlene påvirke brugere med nedsat bevægelighed i specifikke situationer. De forenklede monitoreringsresultater peger derfor på, at brugere med disse funktionsnedsættelser vil være påvirket af de tilgængelighedsfejl, som findes på de monitorerede websteder.

Tabellen angiver andelen af fejl for de hyppigst fejlede succeskriterier på tværs af de testede websteder:

Hyppigste fejl i dybdegående monitoreringer af websteder

Blandt de 20 dybdegående monitoreringer af websteder fejler de følgende tre succeskriterier hyppigst:

• Succeskriterium 1.3.1 ”Informationer og relationer”, som har til formål at sikre at eksempelvis overskrifter er kodet korrekt og kan læses af en skærmlæser
• Succeskriterium 4.1.2 ”Navn, rolle, værdi”, som har til formål at gøre det muligt at anvende hjælpemiddelteknologier, herunder skærmlæsersoftware
• Succeskriterium 2.4.3 "Fokusrækkefølge"", som har til formål at sikre, at navigering ved hjælp af tastatur forekommer meningsfuldt.

Disse fejl påvirker særligt brugere uden eller med nedsat syn samt brugere uden eller med begrænset hørelse. Dertil kan fejlene påvirke brugere med nedsat bevægelighed i specifikke situationer. De dybdegående monitoreringsresultater peger derfor på, at brugere med disse funktionsnedsættelser vil være påvirket af de tilgængelighedsfejl, som findes på de monitorerede websteder.

Tabellen angiver andelen af fejl for de hyppigst fejlede succeskriterier på tværs af de testede websteder:

Hyppigste fejl i dybdegående monitoreringer af mobilapplikationer

Blandt de 12 dybdegående monitoreringer af mobilapplikationer, fejler de følgende tre succeskriterier hyppigst: 

• Succeskriterium 1.3.4 "Retning", som har til formål at sikre, at indhold ikke begrænser sin visning til en enkelt skærmretning, såsom lodret eller vandret
• Succeskriterium 1.4.11 "Kontrast for ikke-tekstbaseret indhold", som har til formål at sikre, at farvekontrasten på grafiske objekter og brugergrænseflader kan adskilles visuelt
• Succeskriterium 1.4.4 "Ændring af tekststørrelse", som har til formål at sikre, at tekst kan forstørres op til 200 pct.

De tre hyppigst forekommende fejl for mobilapplikationer påvirker især brugere med begrænset bevægelighed og styrke samt brugere uden eller med nedsat syn.

Digitaliseringsstyrelsen tester de monitorerede mobilapplikationer enten på iOS eller Android. I 2022 er syv mobilapplikationer testet på iOS og fem mobilapplikationer testet på Android.

Tabellen angiver andelen af fejl for de hyppigst fejlede succeskriterier på tværs af alle de testede skærmbilleder: